Hus Forbi 30-års jubilæumsplakat ’På Vej’
er skabt af kunstneren Frederik Næblerød
og trykt i begrænset oplag. Alle plakater er
signeret i hånden af kunstneren og trykt på kraftigt kvalitetspapir. Al indtægt går ubeskåret til hjemløse og socialt udsatte. Frederik Næblerød beskriver værket
’På Vej’:
’En mand bevæger sig som en
flammende meteor gennem en rasende
farvestorm. Neonpink, syregrøn og brændende
orange hvirvler omkring ham som
galakser i hastig acceleration. Universet
reagerer på hvert skridt. Farverne bryder
ind i hinanden, eksploderer, smelter – og
alligevel går han fremad.
Bowlerhatten står som et sort punktum
midt i stormen. Den strikkede trøje
pulserer som et hjerte i brand. Over
skulderen bærer han sin bylt – tung som
en planet, let som en idé. Hver bevægelse
tænder lys i stormen. Verden åbner sig,
fordi han er på vej.’
Køb værket, og vær med til at sikre tøj,
medicin, varm mad, hundeforsikringer og
sociale arrangementer for hjemløse og
socialt udsatte. Plakaten er offsettryk, måler 50 x 70 cm
og er trykt på 250 gram Velin d’Arches.
Du har mulighed for at tilkøbe ramme.












